Har du allerede besluttet dig for, at du vil investere i et pillefyr til dit hjem? Så er der nogle ting, du bør være opmærksom på, inden du vælger fyret. Nogle typer kommer med flere forskellige funktioner, mens andre ikke gør. Du bør derfor altid undersøge, om det pågældende fyr er forsynet med disse funktioner:

  • En brugervenlig betjening
  • Automatisk tænding
  • Røgsuger (indbygget)
  • Rensning af brænder (automatisk)

Har fyret disse funktioner, er det en rigtig god start. Derudover bør du altid tjekke pillefyrets energimærkning. Men hvad er så praktisk ved dem? Det kan du læse mere om her.

Praktiske funktioner på et pillefyr

Den automatiske tænding er yderst praktisk. Med denne funktion er du nemlig garanteret, at dit fyr kun anvender træpiller, når der er brug for det. Det vil altså sige, at der ikke bliver brugt for mange træpiller, hvilket i sidste ende kan spare dig for en del penge.

Ønsker du minimum af vedligeholdelse og et bedre indeklima, er det vigtigt, at pillefyret har en indbygget røgsuger samt en automatisk rensning af brænderen. Derudover er det en fordel med en brugervenlig betjening, så du nemt og hurtigt kan finde frem til, hvordan du betjener det.

Skån miljøet med træpiller

Træpiller er både et miljørigtigt og billigt valg. Ikke nok med at du kan skåne miljøet ved brug af træpiller, kan du også spare penge på opvarmningen af dit hjem. Rent faktisk skåner du miljøet mere og opnår større besparelser fremfor, hvis du har et oliefyr som din varmekilde.