Alle bilejere har på et eller andet tidspunkt brug for at skifte den gamle bil ud med en ny. Overvejer du, at din nye bil skal være en elbil? Og prøver du at beslutte, om den skal leases? Så er det værd at læse med videre her, så du kan afgøre, om leasing er noget for dig eller ej.
Kan det virkelig betale sig at lease en bil?
Dette er helt sikkert et spørgsmål, som de fleste stiller sig selv, når de overvejer leasing. Det kan der ikke svares entydigt på, da det kommer an på mange forskellige faktorer. En af disse faktorer er, hvor længe du ønsker at lease en bil. Læs mere om leasing elbil her.
Flere leasingmuligheder af en elbil
Hvis du ønsker at lease en elbil, skal du tage stilling til, hvordan du ønsker at lease den. Der er nemlig flere muligheder. Du kan for eksempel kigge nærmere på flexleasing og privatleasing. Forskellen på de to typer leasing er, at privatleasing kan sidestilles med at leje en elbil i en længere periode.
Ved privatleasing betaler du en fast månedlig ydelse ud fra dit kørselsbehov samt eventuelle tilkøb, der indgår i din leasingaftale. Jo flere tilkøb du vælger, desto mindre ansvar har du for forsikring, vejhjælp, service og reparation. Når din leasingperiode udløber, tager leasingfirmaet sig af, hvad der skal ske med elbilen.
Når det kommer til flexleasing, kan denne leasingmulighed sammenlignes med et billån. Dog er der markante økonomiske fordele ved denne leasingtype. Ved flexleasing leaser du elbilen af firmaet, og derfor undgår du at betale elbilens fulde registreringsafgift.