Endelig er du blevet færdig med at fælde et eller flere træer. Du har savet træet i mindre stykker og eventuelt kløvet det, så det er klar til brændeovnen til vinter. Det har været hårdt arbejde, og nu står du tilbage med stubbe, der ikke pynter i din have.

Du overvejer derfor, om du skal have foretaget en stubfræsning eller en rodfræsning. Men hvad er forskellen egentlig, og hvad er bedst?

Hvad er stubfræsning?

Til stubfræsning bruges en stubfræser. Stubfræseren består af en rund klinge, hvorpå der er monteret skarpe savklinger. Når de roterer rundt, fræses træstubben i stykker og stumper. Det resulterer i en masse flis, som du kan bruge andre steder i din have. Typisk fræses der 30-40 cm. ned, således at den øverste del af træstubben er væk. Ved en stubfræsning vil der ofte være en masse rødder tilbage i jorden fra det fældede træ.

Hvad er rodfræsning?

En rodfræsning foregår lidt på samme måde som en stubfræsning. Forskelle er, at ved en rodfræsning bliver alle de omkringliggende rødder også fræset væk. En rodfræsning breder sig altså mere ud til siderne, så det ikke kun er den synlige træstub, der er blevet fræset væk.

Overvejelser du kan gøre dig

Uanset om du vælger en stubfræsning eller en rodfræsning, kan du beplante det område, hvor træstubben var. Ved en stubfræsning, hvor rødderne bliver tilbage i jorden, kan du dog opleve, at jorden vil synke efterhånden, som rødderne forgår. Du kan blandt andet få professionel hjælp til stubfræsning i Aarhus og omegn.