På Vejlefjord Rehabilitering er frisk luft og naturlige omgivelse i fokus, når patienter vælger at tjekke ind på et forløb på rehabiliteringscenteret.

Skoven med alle bakkerne, stierne og fjorden, der løber lige ved siden af, er scenen til Vejlefjord, der går under navnet ”Slottet i skoven”. Hos Vejlefjord har naturen stor betydning for en succesfuld rehabilitering. Rehabiliteringscenteret har altid naturen i tankerne, når patienternes rehabiliteringsforløb skal planlægges.

På Vejlefjord Rehabilitering tilbydes der genoptræning af patienter, der er blevet opereret i eksempelvis ryg, skulder, hofte eller knæ, samt patienter, der har behov for genoptræningsforløb efter en erhvervet hjerneskade.

Træning er en vigtig del af forløbet

Her er forskellige træningsformer en vigtig del af forløbet, hvor der er fokus på konditionstræning, der foregår ude i skoven og naturen rundt i området. Skoven, bakkerne, stierne, fjorden og sansehaven er en vigtig del af udetræningen. Træningen kan bestå af alt fra at cykle, gå tur i skoven, til at styrke balancefunktionen på forhindringsbanen, der ligger i terrænet udenfor Vejlefjord.

Specialister er enige om, at naturen har en positiv effekt på trivsel, samt en positiv sammenhæng mellem rehabilitering og naturen. På Vejlefjord er man midt i planlæggelsen af flere udeaktiviteter, der bliver en realitet i fremtiden.