Er du usikker på, hvad du har brug for til din næste løbetur? Det rigtige løbeudstyr skal ikke kun være behageligt, men det skal også give dig mulighed for at yde dit bedste. Her finder du gode råd til, hvad du skal huske på i forhold til at vælge det rigtige løbetøj.

Hvad har du virkelig brug for?

Svaret afhænger af dine personlige præferencer, dit træningsniveau, dit træningsmål og dit budget. Vi er alle sammen forskellige, og derfor er det ikke sikkert, at du har brug for præcis det samme som din ven eller din veninde, der løber.

Men alt i alt inkluderer et grundlæggende løbesæt en T-shirt, shorts, sokker og en sports-BH til kvindelige løbere. Hvis du allerede har dette i din garderobe, så har du nærmest alt det, du skal bruge til din løbetur.

Har du ikke noget af ovenstående, skal du på udkig efter løbetøj. Her er det essentielt, at du vælger løbetøj i det rigtige materiale.

Vælg det rigtige materiale

Løber du blot sommetider, behøver du ikke nødvendigvis at investere i det helt rigtige løbetøj. Men hvis du gerne vil gøre det til en del af din hverdag, bliver det kun sjovere at løbe, hvis du har ordentligt løbetøj.

Som regel er det aldrig rart at løbe i tøj, der er lavet af bomuld. I stedet skal du kigge efter løbetøj, der er lavet af et svedabsorberende og åndbart materiale. Det vil gøre det langt mere behageligt for dig, når du er ude på din løbetur.